Hjælp til byggerådgivning

Skal du bygge nyt? Få hjælp medbyggerådgivning

Det er en omfattende proces at skulle bygge nyt. Der er mange ting at forholde sig til, mange dokumenter der skal udfyldes rigtigt, samtidig med at du skal være sikker på at dine håndværkere overholder aftalen og leverer et byggeri af høj kvalitet.

Det kan derfor være svært hele tiden at være på forkant med byggeriet, hvis du også har andre ting at passe ved siden af. Derfor anbefales det, at du kontakter en byggerådgiver, som kan hjælpe dig igennem byggeprocessen og sikre dig, at det hele går rigtigt til. Så er du sikker på, at det byggeri, som du havde forestillet dig forud for byggeprocessen, også er det byggeri, der står på din grund, når det hele er færdigt. Byggerådgivning er den nemmeste vej til succesfuldt og stressfrit nybyggeri.

 

Hvad kan en byggerådgiver hjælpe dig med?

En byggerådgiver er din vejleder, når du skal bygge nyt, og han er der for at sikre, at dine interesser bliver varetaget. En byggerådgiver kan hjælpe dig med alt fra at vælge det bedste tilbud og de rigtige håndværkere, at have kontakten til entreprenøren, udfyldelse af forskellige dokumenter til gennemgang af den endelige bygning for at se, om reglerne og aftalerne er overholdt.

En byggerådgiver er med andre ord din kyndige og professionelle vejleder gennem hele din byggeproces. Han ved præcis, hvordan processen omkring nybyggeri skal foregå, har styr på reglerne og ved hvilket tilbud, du skal vælge. Med en byggerådgiver på din side er du altså sikker på, at din byggeproces glider problemfrit, og du behøver ikke at bekymre dig om, om alt går rigtigt til – det skal han nok sørge for. Derfor er det for de fleste en rigtig god idé at have en byggerådgiver med ind over projektet, når der skal bygges nyt.

 

Hvad koster en byggerådgiver?

Prisen på byggerådgivning varierer alt efter, hvor meget du har brug for at have din byggerådgiver ind over, og hvilken type byggeprojekt det drejer sig om. Prisen ligger generelt fra omkring 20.000 kroner plus moms og op, hvis du skal have en professionel byggerådgiver inde over hele processen omkring dit byggeri.

Det lyder måske af mange penge, men i forhold til hvor mange penge det kan spare dig for, er udgiften ganske lav. Det er dyrt at bygge hus, men det kan blive langt dyrere, hvis du vælger det forkerte tilbud, de forkerte håndværkere eller generelt ikke får lavet de rigtige aftaler omkring byggeriet undervejs. Derfor kan det godt betale sig at give pengene ud til en byggerådgiver. De penge du sparer på undgåede fejl og problemer undervejs, vil i de fleste tilfælde langt overstige honoraret til din byggerådgiver.